Skulla vært ænkelt å ha det ænkelt
Sorgenfri
DET SKULLA VÆRT ÆNKELT (Sorgenfri)
A---------------------FM#
Dyblaut og sliten på vei hjæm fra jobb.
Kikke på s[D]kyan ætter det minste t[A]ægn.
Gr[A]åblå og dopa flakke [FM#]ei omkring,
v[D]il det nångang slutt å r[A]ægn.
Nånting vi har te’ felles,
et problem tungt som bly.
Som halvkvælte drypdyr svømme forgjeves,
i rennestei’n i en sorgfull by.
Det skull ha vært æ[Fm#]nkelt å [D]ha det æ[A]nkelt,
æ[Fm#]nkler sk[D]ull det itj ha v[A]ært.
En gammel mann folde hender’n,
pleie sitt største savn.
En liten gutt står fortvila på et hjørne,
uten klær og uten navn.
Det skull ha vært ænkelt å ha det ænkelt,
ænkler skull det itj ha vært.
[Fm#]Uforståelige mødre be[D]grave sine barn,
tom for tå[A]ra, tom for h[E]at.
[Fm#]Gråhåra men e’ s[D]ulten på pæng.,
mens an[A]dre e’ sulten på [E]mat.
En forhenværende ”alkoholiker”,
må gå hver dag rundt å lyg.
Et ungt pikehjerte som e’ så forælska,
men dessverre så altfor blyg
Det skull ha vært ænkelt å ha det ænkelt…… X 4 UT
Kommentarer: