Nortabs

Vi hørt om laus[D]honnja og lausteinner og ein rått[G]iståkk.
Vi æl[Em]ska det å kailt det for vår trøn[A]derrock.
Å jen[D]ta som va 15 sa kom teb[G]ake om 4 år,
ho ha l[Em]agt sin ælsk på lærarn, me krafti kr[A]opp og halvlangt hår.
Hain H[G]ans sa "sto vi sam[A]men, veid vi flei[D]re tonn".
Og nån a[Em]ndre ment det h[G]oldt me øl og dr[A]am og sånt.

Vi vest [D]at det va mulige det um[G]ulige.
For gutan d[A]æm fortælt oss det utr[D]ulige.
Mange t[D]åra, tonge stoinnje, tru og [G]håp det fikk vi med.
Fra Terje[A], Hans og Åge, unge [D]D.D.E.
Føgla[G]n som e f[A]ri dæm ska vis v[D]ei og a[A]lt ska b[G]li,
livsfilo[Em]sofi fra ein trønd[G]erkoloni.

Det va h[D]ælse i kvar dråpe, i [G]øl, og dram, og vin.
De husk[Em]a æ, og da vart du utr[A]uli fin.
Hjer[G]temedisin.
Ho[D]lt dæ fast, i eit sekund, tok ein kv[G]il ei lita stund.
Det vik[Em]tige, der og da, det v[A]a oss to.
Da[G]g skoill på eit nas[A]hspiel, trængt ein git[D]arist.
Men ha[Em]in dro me ei da[G]me, ja så[A]nn som sist.


Vi vest [D]at det va mulige det u[G]mulige.
For gu[A]tan dæm fortælt oss det utru[D]lige.
Mange t[D]åra, tonge stoinnje, tru og h[G]åp det fikk vi med.
Fra Te[A]rje, Hans og Åge, unge [D]D.D.E.
Føg[G]lan som e f[A]ri dæm ska vis [D]vei og a[A]lt ska [G]bli,
livs[Em]filosofi fra ein tr[G]ønderkoloni.